Ny med flyverplads i BusinessHouse...

Du kan booke flyverpladserne 1 til 6.

Her kan du se , hvor flyverpladserne er på 1. sal.

Flyverpladser på 1. sal i BusinessHouse

Flyverpladserne er på 1. sal i Hovedbygningen, i et hyggeligt rum med højt til loftet...

Vi hygger os til fælles frokoster...

Velkommen i BusinessHouse

Tak fordi du vil være en del af fællesskabet i BusinessHouse! Vi håber du falder godt til - og med denne guide er det vores håb, at du får en nem "indflyvning". Du skal bare spørge Johnny, Sara eller nogle af de andre i huset, hvis der er noget du er i tvivl om.

Din første booking af en flyverplads...

-> Klik her og opret en profil i bookingsystemet <-

Når din profil er udfyldt, kan du i kalenderen vælge dag og starttidspunkt for din reservation. Indtast derefter sluttidspunktet og vælg din flyverplads (fra 1 - 6). Klik til sidst på "Opret reservation". Sådan!

Du må oprette:

  • Fire reservationer, når du har valgt at have en flyverplads to hverdage om ugen.
  • Seks reservationer, når du har en flyverplads tre hverdage om ugen.
  • 10 reservationer, når du har en flyverplads alle hverdage om ugen.

En reservation slettes automatisk, når tidspunktet er overskredet. Du kan se dine fremtidige reservationer. Klik på "Oversigt" i fanebladet eller klik her for at se oversigten.

Sådan lander du...

Flyverpladserne er på 1. sal i Hovedbygningen og du kan bruge dem på hverdage mellem 8.00 og 17.00. På skrivebordene kan der være computerskærme, tastaturer og mus, som du er velkommen til at benytte.

Adgangskoden til Internettet finder du på væggen ved printerne på 1. sal. Når du er kommet på vores netværk, kan du få adgang til installere vores printere.

Klokken 12.00 åbner loftvinduerne og frem til 12.30 er de åbne - med mindre det er regnvejr. Mens 1. salen fyldes med frist luft, kan du bruge tiden til at spise din frokost i Loungen - sammen med os andre. Din madpakke kan du opbevare i det sorte køleskab i Loungen.


Vær med til at holde orden

Vi sætter en ære i at, huset er pænt og ryddeligt. Vær derfor rar at hjælpe til. Hæng dit overtøj i forrummet til toiletterne og sæt din taske under dit skrivebord. Når du skal hjem, bedes du rydde op efter dig og indstille bordhøjden på 74 (hvis du har justeret det). 

Vær også rar at læse vores generelle husorden: BusinessHouse.dk/husorden


BusinessHouse.dk/info

På den interne side BusinessHouse.dk/info kan du booke flyverpladserne, mødelokaler, podcaststudier og meget mere. Det er en god idé at bookmarke siden.

Der er altid et eller andet at tale om, når vi spiser frokost sammen.

En gang om måneden vi gi'r frokosten til "Fælles Frokost".

Du kan også deltage i vores netværksmøder og dermed lære endnu flere at kende.

Det handler om netværk...

Med din nye arbejdsplads i BusinessHouse får du også adgang til det netværk, der er forankret i BusinessHouse.

Vi sørger for at invitere dig med til vores events, hvor du kan møde de andre, men derudover kan du også selv gøre nogle ting:

  • Udfyld nedenstående skema og få omtale i vores kommende interne nyhedsbrev.
  • Tag med til de kommende netværksevents. Det er hurtig måde at lære de andre at kende.

  • Tag madpakken med og spis frokost fra klokken 12.00 i Loungen med de andre.

  • Smil, når vi tager et foto af dig til opslagstavlen “hvem er hvem” i vores Lounge. - Her kan du i øvrigt også få et overblik over, hvem der er i huset.

  • Meld dig ind i vores Facebook-gruppe og fortæl lidt om dig selv.

  • Følg med på vores Facebook-side og LinkedIn-side.

Endnu engang velkommen "ombord" :-)

Kom godt ind i fællesskabet

Når du er ny i BusinessHouse vil vi sørge for at få dig budt godt velkommen og introduceret for de andre i BusinessHouse-familien. 

For bedst muligt at få dig introduceret, vil vi bede dig udfylde formularen herunder - den vil samtidig være en guide for dig til at komme ordentligt på plads på din nye Flyverplads.

Huskelisten. Har du fået styr på..*