Vores servicemedhjælpere sørger for at der er rent og pænt for dig, dine kollegaer og gæster. Du og dine kollegaer også med…
Du bedes hjælpe ved at holde dit skrivebord, reoler, vindueskarme m.v. fri for brugte kopper, papirer og andre løse ting. Ledninger holdes væk fra gulvet, så støvsugeren nemt kan komme til.
Brugte kopper, glas og lignende skal du altid sætte i opvaskemaskinen, når du forlader dit kontor. Start også gerne opvaskemaskinen, hvis den er fyldt. Du kan benytte det program, som er markeret med en gul streg.
Har du – eller dine gæster – travet rundt i huset med møgbeskidte sko, forventes det, at du snupper støvsugeren.
Vi sørger for at der er rent og pænt – og du hjælper til!
Vores servicemedhjælpere sørger for at der er rent og pænt for dig, dine kollegaer og gæster. Du og dine kollegaer også med…
Du bedes hjælpe ved at holde dit skrivebord, reoler, vindueskarme m.v. fri for brugte kopper, papirer og andre løse ting. Ledninger holdes væk fra gulvet, så støvsugeren nemt kan komme til.
Brugte kopper, glas og lignende skal du altid sætte i opvaskemaskinen, når du forlader dit kontor. Start også gerne opvaskemaskinen, hvis den er fyldt. Du kan benytte det program, som er markeret med en gul streg.
Har du – eller dine gæster – travet rundt i huset med møgbeskidte sko, forventes det, at du snupper støvsugeren.
Tip os, hvis der er sket en skade
Er du uheldig at tabe en kop kaffe, bedes du straks sørge for at tørre op efter dig med en karklud, servietter eller dine ærmer…
Send derefter en besked til tip@businesshouse.dk og fortæl, hvor skaden er sket, så vi kan rengøre området grundigt.
Du må også meget gerne give os besked, hvis du ser at vandet i toilettet løber, en opvaskemaskine driller, en pære er sprunget eller noget helt fjerde. Tak.
Rart at bruge et rent toilet
Vi er mange brugere af toiletterne. Du kan med en lille indsats bidrage til at toilettet er rart at bruge for den næste. Du skal blot sørge for at gøre rent efter dit eget besøg. Du finder naturligvis både børste og WC-rens ved toilettet.
Affaldssortering
Du kender det sikkert fra “privaten”. Affaldet skal sorteres. Hos os har vi flere forskellige affaldsstationer (ofte i tilknytning til køkkenerne) og her skal affaldet sorteres i nedenstående fraktioner:
I gården med parkeringspladserne er der opsat affaldscontainere til:
Brugte møbler og andre større kan vi være behjælpelige med at køre på genbrugspladsen efter nærmere aftale.
Spar på energien, når du ikke bruger den
Sluk venligst lys og elektriske apparater, når du ikke bruger det.
Rygning er tilladt udendørs
Rygning er ikke tilladt indendørs. Der er opsat askebægre udenfor, som du eller dine gæster bedes bruge. For at undgå brand i askebeholderen, bedes cigaretten slukkes HELT før den bliver lagt i beholderen.
Overtøj og personlige ejendele
Dit overtøj og personlige ejendele hører til på dit kontor.
Har du en kontor- eller flyverplads kan du benytte garderoben på 1. sal i forrummet til toiletterne. Har du personlige ejendele du gerne vil opbevare i BusinessHouse, kan du leje et skab.
Post og pakker
I Hovedbygningen er postcentralen på 1. sal. Her placeres posten i dueslagene. Mindre pakker placeres i pakkeskabet under bordet.
Mødelokaler
Du har adgang til at benytte mødefaciliteterne i BusinessHouse i henhold til din aftale. Du booker via vores bookingsystem og afregnes for dit forbrug månedsvis bagud.
Når du har brugt mødefaciliteterne, skal du altid:
Hvis du glemmer at rydde op efter dit møde, vil en medarbejder fra BusinessHouse gøre det for dig. Dette arbejde vil blive afregnet med 195 kr. pr. påbegyndte halve time.
Printere og scannere
Alle med eget kontor, kontor- og flyverpladser har adgang til at bruge printerfaciliteterne i BusinessHouse.
Du kan læse mere om printerne her.
Har du brug for at hjælp til installation eller ønsker du også du også at kunne printe i farver kan du få hjælp af Johnny til installationen.
Breve og pakker
Posten sorteres dagligt og bliver placeret i dueslagene på 1. sal i Hovedbygningen. Ønsker du har få posten “med” på ferien, kan du give os samtykke til at åbne og scanne din post. Det koster 10 kr. pr. ekspedition.
Pakker afhentes ved på leveringsdagen ved Hovedindgangen. Er du ikke til stede ved leveringen af pakken, vil pakken blive placeret i pakkeskabet på 1. sal i Hovedbygningen og der kan blive afregnet et gebyr på 20 kr.
Pakker skal afhentes indenfor tre hverdage.
Gæster er meget velkomne – husk at være klar til at tage imod dem
Bed dine gæster om at vente på dig i caféområdet og vær klar til at tage imod dem. Du kan med fordel fortælle dem, at de skal “finde dig ved Hovedindgangen til den store grå bygning i gården med skiltene på facaden”.
Vær rar at give dine gæster besked om parkeringsforholdene ved BusinessHouse. Du kan med fordel sende dine gæster dette link: BusinessHouse.dk/parkering
Du er meget velkommen til at byde dine gæster på en kop kaffe eller te. Du kan også købe en sodavand til dig selv og dine gæster fra køleskabet i Forhusets kælder.
Gæstenetværk
Gæster kan benytte vores gæstenetværk “BusinessHouse Guest”. Koden er BIZ-23027.
Bemærk at der på dette netværk ikke er adgang til printere.
Internet og sikkerhed
Der er adgang til internettet via det netværk, som BusinessHouse leverer. Netværket kan tilgås via WIFI (BusinessHouse) eller kabel. Der er installeret en firewall, der har til formål at beskytte de computere, der er koblet på netværket mod udefrakommende hackere.
Det anbefales at du benytter en softwarebaseret firewall og en altid opdateret antivirus på den eller de computere, som er tilsluttet netværket.
Du bør løbende sikre dig, at dine programmer er opdaterede og være bevidst om og have forståelse for at undgå phising og ransomware.
Du må ikke tilslutte netværksudstyr (servere, trådløst netværk, routere eller lign.) uden forudgående aftale.
Internetforbindelsen må ikke benyttes til vedvarende flytning af meget store filer i den normale arbejdstid mellem 8.00 og 17.00.
Koden til “BusinessHouse” WIFI finder du på skifterammen ved printerne på 1. sal i Hovedbygningen.
Leje af P-pladser ved BusinessHouse
Parkeringspladserne ved BusinessHouse er private og du og dine gæster bedes respektere skiltningen.
Det er muligt at leje en privat parkeringsplads. Dette koster 450 kr. i oprettelse + moms og inkluderer etablering af skilt med din bils registreringsnummer. Lejen pr. p-plads er 995 kr. pr. måned. Beløbet er momsfritaget. Opsigelse kan ske med tre måneders varsel.
Du kan også leje en parkeringsplads på time- eller dagsbasis. Afregning sker månedsvis bagud.
Kaffe, the og mælk
Der er kaffe, kakao, the, sukker, sødetabletter i køkkenerne. Der er et “lager” af frisk mælk i køleskabet i hovedbygningens køkken, som du er velkommen til at “plukke” fra, hvis du mangler mælk i dit hus.
Du kan her se en guide til espresso-kaffemaskinerne, så du kan blive fortrolig med at brygge din kaffe 🙂
Sodavand og søde sager
I Hovedbygningens køkken er det muligt at købe sodavand fra køleskabet. Ved siden af køleskabet er der desuden en kurv med sødesager. I køkkenet i Forhusets kælder er det ligeledes muligt at købe sodavand.
Afregning sker via mobilepay på nummer: 366020.
Køleskabe til madpakker
I Hovedbygningen er det sorte køleskab i Loungen til madpakker, mens køleskabet i køkkenet er til “lager” af mælk og købe-sodavand.
Køleskabet i Forhusets køkken er til madpakker, mens køleskabet i Forhusets kælder udelukkende er mælk og købe-sodavand.
I forbindelse med rengøring af køleskabene tillader vi os at smide madpakker og åbne emballager ud, hvis der ikke er navn på. Vi “advarer” om dette ca. tre dage i forvejen.
Særligt for dig på kontor- og flyverpladserne
Vi er her for at arbejde og networke. Du skal være indforstået med at kunne blive forstyrret – og det er også OK at forstyrre de andre, så længe det blot er korte og dæmpede samtaler ved bordene. Hvis der skal snakkes “igennem”, kan Caféen eller Loungen benyttes.
Når du er ved skrivebordet, så sørg for at have ringetonen på lydløs og sluk for computerlydene.
På skrivebordet er der en “cube”, hvor du kan tilslutte din computer. Sæt skrivebordet tilbage i normal højde, når du har brugt det.
Har du en kontor- eller en flyverplads, kan du benytte skærm, tastatur og mus.
På flyverpladserne har du adgang på hverdage mellem 8.00 og 17.00. Vær venlig at respektere dette tidsrum.
Ro til onlinemøder og telefonsamtaler
Har du brug for at ro til din samtale, kan du benytte “telefonboksen” i vores Lounge. På 1. sal er der en vægmonteret skærm, hvor du kan tale i telefon.
Endelig er det muligt at booke Studie 1 eller Studie 2 som også er velegnede til onlinemøder.
Ferie
Når du holder ferie vil vi meget gerne have besked, da vi dermed kan gøre hovedrent på dit kontor. Skriv gerne til ren@businesshouse.dk
Skal du på ferie i fyringssæsonen, bedes du give os besked på tip@businesshouse.dk – så kan vi nemlig skrue for radiatoren mens du er væk – og sørge for at skrue op igen inden du kommer tilbage.
Når du går hjem
Luk venligst vinduer og sluk elektronisk udstyr og lyset på dit kontor, når du går hjem. Tag dine brugte kopper, glas og lignende med ud i køkkenet og sæt dem i opvaskemaskinen.
Tjek altid om du er den sidste i huset. Du kan IKKE stole 100% på “inde/ude” på tavlen. Lås hellere døren én gang for meget end for lidt!
Er du den sidste, skal du lukke og låse branddøre, lukke vinduer og slukke lyset i fællesarealerne, inden du tilslutter alarmen og låser hoveddøren.
Der er opsat guide til alarmsystemet ved alarmen.
Tak for hjælpen!