Hvis du har viden, der kan inspirere mindre, ejerledede virksomheder, selvstændige og iværksættere, kan vi hjælpe dig med at skaffe relevante deltagere, lokale med forplejning og markedsføring!
Som oplægsholder til et foredrag i BusinessHouse kan du eksponere din viden overfor en målgruppe, der kan blive dine nye samarbejdspartnere eller kunder.
Dit foredrag skal henvende sig til selvstændige, iværksættere og ejerledere af mindre virksomheder.
Vi markedsfører dit foredrag på vores hjemmeside og i vores nyhedsbreve, så det når ud til vores lejere og venner af huset - ca. 300 virksomheder.
Udover vores markedsføring, forventer vi, at du selv laver opslag på dine egne kanaler på de sociale medier, hvor du kan beskrive dit foredrag, udbyttet af at deltage, tagge BusinessHouse og linke til dit foredrag på vores hjemmeside.
Vi tager imod tilmeldingerne, og du kan løbende holde øje med, hvor mange der tilmelder sig.
Når dagen kommer, sørger vi for at du kan benytte et egnet lokale og hjælper med en let forplejning. Vi tager også billeder under dit foredrag, som du kan benytte til din egen markedsføring.
Du skal kunne holde dit foredrag foredrag på en time - incl. spørgsmål. Vi tilbyder som udgangspunkt at dit foredrag kan afholdes en tirsdag i tidsrummet fra kl. 11.00 til 12.00.
Når du er færdig med dit foredrag, er du velkommen til at spise din frokost sammen med vores lejere i husets Lounge.
Dit foredrag skal give deltagerne inspiration og meget gerne praksisorienteret – og så vil det være skønt, hvis du giver deltagerne nogle få konkrete “værktøjer” med sig, hvilket f.eks. kan være et link til en særlig hjemmeside, der understøtter den viden, du har delt eller en velafprøvet "to do liste". Mulighederne er mange.
Et foredrag er ikke et salgsmøde, men din chance for at inspirere deltagerne og give dem mulighed for at "mærke" dig, så du dermed kan opbygge en tillid til et kommende samarbejde.
Vi har erfaring med at deltagerne til et foredrag ofte ønsker "mere".
I slutningen af dit foredrag vil det derfor være oplagt at du tilbyder en - betalt - workshop, hvor dine deltagere - og andre interesserede - kan komme i dybden med den viden, du formidler.
En anden løsning kunne være, at du tilbyder en-til-en konsultationer med deltagerne, hvor du dermed kan skabe et yderligere tillidsforhold og nærmere afklaring om et efterfølgende muligt samarbejde.
Med andre ord: Dit foredrag er starten til mere forretning for dig - og dine nye kunder.