Følelser som forretningsstrategi

Sådan skaber du relationer og kommunikation, der føles rigtigt – også for kunden.
21. januar 2026,
09:45
-
11:00
Foredrag
Måske kender du følelsen af at have gjort “alt det rigtige” i din markedsføring – men alligevel ikke helt ramme plet? Eller at kunderne reagerer uforudsigeligt: det, der virkede i går, virker pludselig ikke i dag? Der er en god forklaring. For mennesker handler – og køber – ud fra følelser. Bag stort set alle beslutninger ligger fire grundfølelser, som påvirker, hvad vi vælger, og hvem vi vælger det fra. I oplægget får du et enkelt og brugbart indblik i de emotionelle kundetyper – et redskab, der gør det lettere at forstå, hvorfor dine kunder (og du selv) handler, som de gør. Vi ser på, hvordan du kan bruge den forståelse i din kommunikation, markedsføring og relationer – uden at manipulere, men med større indsigt og ægthed. Du får blandt andet: - Indblik i de fire følelsesmæssige “købshumører” – og hvordan de påvirker kundens adfærd - Konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge kundetyperne i din egen forretning - Små refleksionsøvelser, der gør teorien håndgribelig og personlig Om oplægsholderen: Sarah L. Eskildsen-Mortensen driver virksomheden AdminHero, hvor hun hjælper soloselvstændige og mindre virksomheder med at skabe digitale forretninger i Simplero – med lige dele struktur, strategi og menneskelighed. Hun er certificeret rådgiver i emotionelle kundetyper og arbejder med den dybere forståelse af de fire grundfølelser, der ligger bag stort set alle valg og køb. Den indsigt har gjort hendes eget arbejde med markedsføring langt lettere – og i dag deler hun erfaringerne med andre, der vil kommunikere med klarhed, nærvær og troværdighed. Vi glæder os til at se dig.

  • Dato: 21. januar 2026
  • Starter: 09:45
  • Slutter: 11:00
  • Tilmeldingsfrist: 18. januar, 16:00
  • 17 pladser tilbage
Åbent event
Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig events

Relaterede events (Foredrag)