Vil du afholde din bogreception i hyggelige omgivelser - centralt i Roskilde?
I BusinessHouse kan du og dine gæster til bogreceptionen få et par dejlige timer i vores hyggelige Lounge, hvor der er plads til 30 stående gæster.
Du har mulighed for at afholde bogreceptionen fra kl. 16.00 til kl. 18.00.
Du skal blot sørge for at invitere dine gæster, holde styr på tilmeldingerne og indkøbe din ønskede forplejning (vin og snacks).
Vi sørger for at indrette Loungen til din bogreception, anrette baren med dine drikkevarer og snacks. Under selve bogreceptionen serverer vi dine drikkevarer til dine gæster med et smil. Derudover tager vi billeder, som du får overført samme dag.
Prisen for afholdelse af en bogreception i vores Lounge (to timer) incl. klargøring, værtsskab og oprydning er: 2.495 kr. excl. moms.
Udover dine egne markedsføringstiltag, kan du tilkøbe markedsføring hos os, hvis din målgruppe til bogreceptionen er selvstændige, ejerledere og ledere.
Via vores nyhedsbreve kan vi lave omtale af din bogreception til vores ca. 350 modtagere, der er selvstændige, ejerledere og ledere.
På Facebook, Instagram og LinkedIn kan vi med vores opslag nå ud til vores ca. 800 følgere. Vi bestræber os på at skabe engagerende indhold, som inviterer til interaktion og tilmaldinger.
Hvis vores målgruppe er relevant for dig, skal du blot levere tekst og billeder, som vi kan bruge til ovenstående platforme. Så finpudser vi og sørger for at få skabt opmærksomhed om dig og din nye bog.
Prisen for markedsføring er 1.150 kr. excl. moms.